Jeg er født og opvokset i en lille by der hedder Christiansfeld i det nordlige Sønderjylland.
Du kan se et lille kort af byen til ventre.
Som du kan se er det ikke den helt store by, men jeg kedede mig nu ikke.
Jeg gik til alt det sport jeg nu kunne komme til: Fodbold, håndbold, badminton, tennis, springgymnastik,
og kampsport. Der blev også tid til at gå til spejder, spille klaver og guitar på musikskolen, og være med i to forskellige kor.
Jeg fortsatte med musikken og gymnastikken på efterskole i Lomborg, 1996/97.
Da jeg bliv lidt ældre kom jeg selv til at være leder i både koret, og til spejder samt for et lille springhold.
Jeg fik en lederpris i 1999 af Christiansfeld kommune.
I 1997 kom jeg også med i den lokale revy, hvor jeg hyggede mig med at få folk til at grine. Dette førte senere til at jeg tog ud og optrådte og kom i 2006 med i TV2 store TV-show “Scenen er din”. Det kan du læse meget mere om på min anden hjemmeside www.strandridder.com
Navn: Lars Strandridder
Alder: 30
Født: 03-11-1980
Rekorder:
Statisk:
6.21 min
Dynamisk uden finner:
175 m
Dynamisk med finner:
203 m
Konstant vægt:
-55 meter.
Min fødeby
Mit hjem i min fødeby Chr.feld.
Min første rejse
Da jeg blev 18 år gammel ville jeg ud og se verden. Derfor tog, min gode ven Tobias og jeg, afsted på en 9 måneders lang jordomrejse til blandt andet:
Indien, Nepal, Malaysia, Thailand, Vietnam, Filippinerne, Australien og New Zealand.
HF
Da jeg kom hjem fra min første jordomrejse flyttede jeg væk fra mors kødgryder. Jeg smuttede til Kolding, hvor jeg fik hue på efter en 2-års HF.
Min anden rejse
På HF mødte jeg min kæreste, Anne. Vi tog i 2004 ud på en 9 måneders lang rejse. Det var en fantastisk tur som blandt andet tog os til:
Rusland, Mongoliet, Kina, Vietnam, Cambodia, Thailand, Filippinerne, Chile, Argentina, Peru, Bolivia og Brasilien.
Rejsekonsulent
Da jeg kom hjem fra min anden store rejse, søgte jeg job ved Kilroy Travels, og min kæreste skulle studere kinesisk på Århus Universitet. Jeg fik jobbet og vi flyttede til Århus hvor jeg stadig bor i dag.
Dog er jeg kommet over til Jysk-rejsebureau i stedet for.
Fridykning
Det var også i Århus jeg fandt Århus fridykkerklub. Det blev jeg meget hurtigt bidt af og det tog da heller ikke mere end 6 måneder, før jeg havde kvalificeret mig til det Danske Landshold.
Min debut med Landsholdet var til VM for hold i Egypten 2006, hvor holdet vandt guld. I 2007 var jeg til det individuelle VM i Slovenien, hvor jeg endte på en 10. plads i Dynamisk uden finner.
Landsholdet ved Nice Open 2006

Eller følg mig på FACEBOOK :
Eller følg mig på FACEBOOK :